Behandlinger

Strøg

Tandlægerne

Åbningstider

Man:

08.00-17.00

Tirs:

08.00-17.00

Ons:

08.00-16.30

Tors:

08.00-17.00

Fre:

08.00-15.00

Kontakt

Søndergade 70

8000 Århus C

8612 6730

Behandlinger

Snorkeskinner:

Ca. 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker. Man snorker pga. en afslapning af musklerne i halsen, hvilket giver mindre plads i svælget. Hos 30-50 % er snorken desuden et symptom på søvnapnø, som er afbrydelser i vejrtrækningen under søvnen. Søvnapnø resulterer i dårlig søvnkvalitet, og man kan lide af morgenhovedpine, træthed og manglende energi.

Både snorken og søvnapnø kan afhjælpes ved at sove med en snorkeskinne, som du kan få lavet her på

klinikken. Den virker ved at sørge for bedre plads i mund og svælg til vejrtrækningen.

Så døjer du og dine omgivelser med snorken, så spørg din tandlæge, og vi kan gå i gang med at lave en

skinne til dig med det samme.

Caries og fyldninger:

Caries – huller i tænderne kommer af den syre, som bakterier danner, når de optager sukker fra de fødeemner, vi indtager, og syren opløser tandens mineral. Når hullerne bliver for store, skal det opløste mineral bores væk, og der skal ilægges en fyldning.

Der kan laves fyldninger i forskellige materialer, men plast er det mest almindelige fyldningsmateriale.

 

Plast:

Plast har gode egenskaber, og det kan bruges i både for-og kindtænder. Plasten formes og limes til tanden, og der kan tygges straks efter, at den er lavet.

 

I visse tilfælde, hvor det ikke er muligt at bruge plast, kan tandlægen foreslå sølvamalgam eller glasionomercement (GI).

GI er ligesom plast tandfarvet, men er ikke så slidstærkt. Det bruges ofte i mælketænder. På voksne anvendes det til fyldninger langs tandkødsranden, på rodoverflader og til reparationer.

 

Sølvamalgam er en blanding af hårde metaller og kviksølv. Sølvamalgamfyldningen er først helt hård efter en time, hvor den derefter kan tygges med. Af hensyn til miljøet må sølvamalgam kun bruges i de tilfælde, hvor det ikke muligt at fremstille en god og holdbar fyldning i plast.

Tandkødsbetændelse og parodontitis:

Sundt tandkød er tandkød, der er stramt omkring tanden. Det bløder ikke, og det er lyserødt og svagt nubret i overfladen. Når der er tandkødsbetændelse, er tandkødet rødt og hævet, og det kan være ømt. Der er også større tendens til, at det bløder ved f.eks. tandbørstning og ved brug af tandstikker eller tandtråd.

 

Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv omkring tandroden. Dette medfører tab af tandens rodhindefibre og efterfølgende nedbrydning af knoglen omkring tanden. Det kan måles ved, at tandkødslommen bliver dybere, og tanden bliver løs. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan knoglefæstet tabes mere og mere, og tænderne kan til sidst ende med at falde ud.

 

Behandling af tandkødsbetændelse og parodontitis er fjernelse af tandsten og bakterier i tandkødslommen.

Desuden instruerer tandlægen dig i, hvordan tænderne holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig

yderligere.

Proteser:

En protese er en erstatning for manglende tænder. Hvis du har tænder tilbage kan en delprotese være løsningen. Den sidder oftest bedre fast end en helprotese, som erstatter alle tænderne i en kæbe. Delprotesen sidder fast på de resterende tænder med bøjler, mens en helprotese sidder fast ved f.eks. at suge sig fast i ganen eller blive fremstillet, så kinder og tunge hjælper med at holde den fast.

 

Protesen skal tages ud hver dag og gøres ren, og det er vigtigt, at tandlægen kontrollerer både protese og slimhinde med jævne mellemrum for eksempelvis caries i de resterende tænder eller slimhindesygdomme.

Rodbehandling:

Behovet for en rodbehandling opstår oftest, når et hul i tanden går helt ind til nerven, så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven, der ligger inde i midten af tandroden. En rodbehandling kan også blive nødvendig ved et tandtraume.

 

Alt efter tandens tilstand og hvilken tand, der er tale om, lykkes en rodbehandling i 80-95 % af tilfældene.

 

Når der skal laves en rodbehandling, borer tandlægen et hul ind til nerven i rodkanalen. Nerven og bakterierne i rodkanalen renses derefter med rodfile til den ønskede dybde og størrelse og fyldes derefter op med rodfyldningsmateriale. Behandlingen kræver ofte flere besøg ved tandlægen. Når rodbehandlingen er færdig, lukkes hullet ind til rodkanalen med en fyldning. Da det oftest er en meget destrueret tand, der er blevet rodbehandlet, kan det blive nødvendigt med en efterfølgende krone på tanden efter en passende kontrolperiode.

Kroner:

Hvis du har en defekt tand, hvor det ikke længere er muligt eller forsvarligt at reparere med en fyldning, kan det blive nødvendigt med en krone for at sikre, at tanden ikke knækker og i værste tilfælde mistes. Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn. Guldkroner er stærke og kan være en god løsning til kindtænderne. Der er dog udviklet så stærke porcelænstyper, at porcelænskroner også kan bruges på kindtænderne. Både metalkeramikkroner og porcelænskroner ligner naturlige tænder.

 

Når du skal have lavet en krone, skal din tand slibes til. Dernæst skal der tages et aftryk af tanden. Når der er taget aftryk, skal din tand beskyttes til kronen er færdig. Tandlægen vil derfor sætte en midlertidig plastkrone eller metalhætte på, som du kan bruge, indtil din krone er færdig, og den kan cementeres med en cement, der fungerer som lim. Hvis du har brug for en krone, vil du i samarbejde med tandlægen vælge den kronetype, som er bedst til netop din tand.

Broer:

Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro. En bro er cementeret på nabotænderne, og den vil hurtigt komme til at føles som en af dine egne. Den fremstilles som en krone, ved at slibe nabotænderne til og derefter tage et aftryk. Broen bliver derefter lavet til netop dine tænder. Broer fremstilles, ligesom kroner, af guld eller af porcelæn

Implantater:

Et implantat er en anden mulighed (udover bro eller protese), hvis du mangler en eller flere tænder. Et implantat er en kunstig rod, der indsættes i kæbeknoglen. Et implantat er fremstillet af titanium. Implantatet har form som en skrue, som opereres ind i knoglen. Implantatet vokser i løbet af nogle måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast. Der vil derefter blive sat en porcelænskrone på skruen, hvorefter den kan bruges som en almindelig tand.